Af Ulrik Schaarup
Da vi fik at vide, at Fitness dk – Tri ikke ville forblive en licensklub i 2012, og dermed ikke kunne tilbyde os den licens, som jeg i hvert fald ikke kan konkurrere uden, var vi lidt i vildrede. Men vi forestillede os egentligt, at vi bare ville finde den klub, der kunne tilbyde os den billigste licens.
Det er det måske også endt med, men vi får også en del mere med end bare licensen. Vi kan virkelig mærkelig passionen og den glædende interesse for triatlon, der hersker i Blovstrød Triathleten, så der skal nok være mange gode oplevelser i vente i fællesskab med klubben.
Andreas har siden sin start med triatlon været meget glad for Triathletens stævner omkring Blovstrød Stadion.
Det er stævner for alle. Stævner, der fremmer sporten i Danmark, og får helt almindelig motionister til at prøve kræfter med denne fantastiske sport. Der er altid god stemning og grobund for en triatlon chat helt nede på jorden.
Triathleten er faktisk også den klub, der ligger nærmest Hørsholm – i tæt konkurrence med SigmaTri, som vi var medlemmer af i 2010. Vi kan cykle derover på ca. 15 min, og vi kan løbe derover på ca. 30 min.
Vi ser meget frem til at være en del af Blovstrød Triathleten i 2012 og forhåbentligt i mange år fremover







7. januar 2012
Andreas Schaarup, Blogs, Nyheder, Ulrik Schaarup