Lidt tal og tanker fra denne træningsuge:
- 5½ times løb markerer min længste løbeuge i mange år. Jeg skal nok tilbage til 2005 for at finde en uge, hvor jeg løb længere. Det var før, jeg begyndte på triatlon.
- Efter opfordring fra min coach, aka Andreas Schaarup, så markerede mandagen et gensyn med løbebåndet og faktisk et fornøjeligt et af slagsen. Jeg er som udgangspunkt ikke tilhænger af løbebåndet, med mindre det kun bruges i en snæver vending. Man mangler vind og vejr, det ujævne underlag, og underlaget er samtidig for blødt. Men tager man løbebåndets stigningsknapper seriøst i brug, så kan man simulere bjergtræning, hvilket man jo ellers ikke kan i Danmark. Hertil er vores stigninger alt for korte.
Specifik løbetræning til Norseman Xtreme Triathlon
Jeg vil stille og roligt arbejde med at få oparbejdet og simuleret de samme ca. 12 km, der er fra 25-km mærket til den sidste checkpoint ved ca. 37 km til noget nær perfektion. Dvs. fra Austbygde i bunden af Gaustatoppen stigningen til de sidste knap 5 km, der foregår over stok og sten, og hvor man ikke kan løbe. Disse 12 km foregår på asfalt, og det er her, kæden for alvor skal holdes stram.
Jeg er ret motiveret over denne nye udfordring og den yderligere kommende variation i min løbetræning. Jeg kan sætte det indre diasshow i gang på nethinden, og så starter jeg ellers bare med at løbe op ad. Kan jeg sørge for at variere min bjergtræning på løbebåndet bare en smule, så skal det nok vise sig at være en vellykket og effektivt supplement til min træning, både fysisk og mentalt.
- Vores 2 timers løbetur i lørdags, hvis vi ser bort fra Ironman stævner, var min længste i over 3 år. Den gang løb vi et par gange fra Hørsholm til Eremitageløbet og hjem igen. Den tur fik Andreas pludselig lyst til at gentage i lørdags. Det er en virkelig behagelig og flot tur, hvor vi kan løbe i skov hele vejen, og vi ser dermed ikke noget trafik. En løbetur for sjælen.
Vi løb ikke særligt hurtigt. Jeg var lidt øm i læggene efter træningen dagen før, og Andreas træner ikke voldsomt meget i øjeblikket (max. 1 time i snit per dag), så han var fint tilfreds.
Turen gav ham også mulighed for at indvie sit nye løbebælte med plads til en 500 ml drikkedunk. Hvis Andreas kan finde den rigtige træningsbalance i forhold til sin tidligere beskrevne hjertefejl, så finder han nok et langt trailløb eller lignende at udfordre sig selv i… Det er lige ham.
Denne lange tur, og min lange løbeuge, signalerer også lidt af et vendepunkt for mig. Jeg er for alvor ved at finde et stabilt løbeniveau. Jeg har stille og roligt bygget mængde på siden den sidste del af 2010. Jeg har ikke forceret på noget tidspunkt. Det er jeg lidt stolt af. For man kan hurtigt blive utålmodig… Men min tålmodighed efter et skadesfyldt 2010 har båret frugt. Jeg har en stor lyst til at løbe, og min krop tager rigtigt godt imod det. Det er ærligt talt en god følelse. For det er den ultimative vigtigste parameter – at træningen gør dig glad.
- Jeg har for første gang i lang tid haft en uge med kun fem cykelpas. Det er jeg faktisk også lidt stolt af. Jeg kan sagtens have en tendens til at prioritere en tur på 1-2 timer på spinningcyklen frem for løb eller svømning. Det er simpelthen mere tidseffektivt i forhold til kvalitet og konditionsudbytte, så når jeg er presset på tiden, så vælger jeg oftest spinningcyklen frem for et kortere træningspas i bassinet eller i løbeskoene.
Men det er altid lysten, der skal bære én, så har jeg mere lyst til cykling, selvom det træningsmæssigt måske ikke vil være det optimale, så vil jeg stadig vælge cyklen. Men tendensen har jeg brudt nu tre gange i år, og det er en positiv udvikling, hvis jeg udelukkende analyserer min træning ud fra en triatlon vinkel.
- Jeg har svømmet 5 dage med varierende kvalitet. Det har været fordelt på 3 x 45 min og 2 x 30 min. I torsdags og i dag søndag kunne jeg kun nå 30 min, og det er bedre end ingenting.
Husk altid på det, når I er tvivl, om det er besværet værd at tage turen til svømmehallen. Medmindre man er tidligere elitesvømmer, er den vigtigste parameter for os andre hyppighed i bassinet.
-> Min basetræning fortsætter ufortrødent i de kommende måneder. Jeg har en god fornemmelse i kroppen. Jeg responderer godt, og jeg restituerer godt. Jeg kan ikke tillade mig at være utilfreds. Der er selvfølgelig perioder og momenter, der er hårdere end andre, men i det store hele nyder jeg bare at træne. Det er mit frirum, og jeg sætter sgu pris på det. Husk det!
Vi har alle hver vores måde at træne på. Jo mere man træner, jo nemmere bliver det også at finde ud af, hvilken træning man selv får mest ud af. Jeg har fundet den rigtige træningsbalance for min krop og for mit hoved.
I triatlon kan der være meget stor forskel på hver vores træningsbaggrund. Nogle af os har trænet hele levet, men er først begyndt på triatlon i 20′erne. Andre har langt fra været fysisk aktive, og er først startet i 30′erne eller i 40′erne. Der er selvsagt forskel på, hvordan så forskellige individuelle atleter (læs mennesker) skal træne. Hav det i baghovedet efterhånden, som I bliver mere erfarne og lærer jeres krop bedre at kende. I vil ende med at blive bedre i stand til at lytte til jeres egen krop og efterfølgende træffe de bedste beslutninger for jer selv.
EFTER SMERTE, KOMMER STOLTHED!
God træning







22. januar 2012
Blogs, Træning, Ulrik Schaarup